Er din bolig i risikozonen for at få indbrud?

Er dit hus beskyttet mod indbrud?

Vi går alle og frygter det lidt hele tiden og frygten er ganske berettiget, for der begås mange indbrud i Danmark, sammenlignet med vores nabolande. Der er flere grunde til at der begås flere indbrud i Danmark, blandt andet at vi ikke er særlig gode til at sørge for at beskytte vores bolig. Er du bange for at din bolig er tyvetækkelig, så læs med her og find af om din bolig udviser ‘faresignaler’.

Din bolig er i farezonen, hvis . . .

 

. . . du ikke har sikret den ordentlig. Det er meget du selv kan gøre, blandt andet med produkter fra billigsikring.dk, for at forhindre indbrud. Hvis du har en gammel lås i hoveddøren, er det en god ide at få udskiftet den med en ny og bedre. Derudover skal du sørge for at vinduer, havedøre og lignende er sikret ordentlig med hasper, beslag eller låse.

. . . din bolig ligger isoleret eller i omgivelser hvor der er meget larm, så tyven har fred til at arbejde. Til hverdag når man er i haven, kan det være rart at der er skærmet godt af mod naboer i form af en høj hæk eller plankeværk, men det er samtidig rart for tyven hvis naboer ikke kan se ham, mens han arbejder. Derfor skal man tænke over om hækken måske skal være lidt lavere.

. . . der er synlige tegn på luksus. Hvis tyven nemt kan se at der opbevares dyre mærkevarer og lignende i boligen, er den klart mere attraktiv at bryde ind i. Derfor kan det være en god ide, at boligen ikke ser overdådig ud udefra, men bare ligner et helt almindeligt hus, også selvom man gerne vil imponere omgangskredsen med et indbydende syn, når de kommer.

. . . der er gode flugtmuligheder. Hvis tyven har nemt ved at komme væk med rovet, er det også mere attraktivt at bryde ind. Ligger boligen, så der kun er en flugtrute, kan det skabe problemer hvis husets ejer pludselig kommer hjem, hvorfor tyvene foretrækker steder, hvor de kan flygte i alle retninger.

. . . din bolig ligger i et område, der er plaget af tyveri. Undersøgelser har vist at indbrudstyve som regel arbejder inden for en radius af fem kilometer. Der er flere fordele ved at kende det område, hvor man bryder ind og derfor holder indbrudstyve sig gerne lokalt, fordi det er der at de har bedst styr på forholdene. Er der derfor indbrud i lokalområdet, så er din bolig ekstra udsat, så længe tyvene er på fri fod.

Det er ikke alle områder, som man selv kan påvirke som boligejer, men der er nogle af dem, hvor det er muligt, og der anbefales det kraftigt at man gør en indsats, specielt hvis de punkter man ikke kan ændre på, i forvejen inviterer til indbrud.