Fem spørgsmål du skal stille dig selv, inden du bygger

byggeprojekt

Skal du i gang med et byggeprojekt, men er lidt bange for at gøre det forkert? Så frygt ej! I dette indlæg kan du læse med, når jeg stiller dig fem spørgsmål, som du skal forholde dig til, inden du går i gang.

#1 Har du en byggetilladelse?

Hvad enten du skal sætte en flagstang op, eller bygge et nyt udhus, skal du være klar over der er en række tilladelser, som skal være på plads inden du går igang . Derfor bør du gå på nettet og undersøge, hvilke tilladelser du skal have, før du begynder. Dermed undgår du at må starte forfra.

 

#2 Hvilke materialer bruger du?

Selvom du ikke umiddelbart kan se forskel på de materialer, du bruger så undersøg, hvad forskellen på de forskellige produkter er. Det kan på den lange bane være dyrt, at tage den billige løsning. Hvis ikke isolationen er god, så ender du bare med at bruge det mere på, at varme et rum op.

 

#3 Hvad er din tidsplan?

Har du lavet en tidsplan? Hvis ikke så se at komme i gang. Størrelsen af projektet afgør selvfølgelig længden af din tidsplan. Er det et dagsprojekt, du skal i gang med, så ser den tidsplan anderledes ud, end et byggeprojekt, som tager flere måneder. Lav derfor en plan over, hvornår de forskellige ting skal klares. Det hjælper dig med, at holde struktur.

 

#4 Hvad er bebyggelsesprocenten?

Alle boliger har en bebyggelsesprocent, som er et udtryk for, hvor meget du må bygge på grunden. Disse regler skal død og pine overholdes, ellers er dit arbejde spildt. Kender du ikke allerede din bebyggelsesprocent så tage fat i kommunen. De kan vejlede dig omkring, hvor, og hvor meget du må bygge på din grund.

Alternativt kan du også kontakte din boligforening, som også kan give dig vejledning om, hvad du skal gøre.

#5 Hvem hjælper dig?

Det er altid rart at få en hjælpende hånd til det forestående projekt. Undersøg derfor mulighederne for, at få hjælp fra andre. Du har sikkert en nabo, ven eller familie, som kan hjælpe dig.

Du kan desuden også undersøge mulighederne for, at få jobbet klaret af en professionel. Der findes flere virksomheder, der tilbyder billige løsninger, hvor der bliver sørget for indhentning af byggetilladelser, sørget for ordentlige materialer, og et professionelt finish. Undersøg derfor, hvilken løsning der er mest optimal for dig.
Med det er du nu klædt på til, at påbegynde dit næste byggeprojekt.