Google: Verdens ledende søgemaskine!

google adwords google

Der er ikke mange mennesker med adgang til computer og internet, som aldrig har hørt om Google. Søgemaskinen bliver betragtet som verdens ledende søgemaskine, da organisationen sidder på mere end 65% af alle søgninger i verden. Månedligt bliver der foretaget mere end 12 milliarder søgninger på nettet, og Google sidder med ansvaret for mere end halvdelen af disse søgninger. Dette gør Google til en svær modstander at slå af pinden for andre søgemaskiner, hvilken også er grunden til, at hverken Bing eller Yahoo har fået synderlig succes som søgemaskine. Men hvad er det, der gør en søgemaskine succesfuld? Og hvordan tjener en søgemaskine penge, når det er gratis at søge på Google? Nedenstående er en forklaring af, hvordan søgemaskiner fungerer, og hvordan virksomheder i dag bør tage søgemaskinens betydning seriøst.

Hvordan får en søgemaskine succes?

En søgemaskine opnår succes, når en forbruger søger på et givent søgeord og finder resultaterne relevante. Jo flere relevante resultater, der ligger i toppen af Google, jo flere gode sider har forbrugeren at vælge imellem, når de søger informationer om produkter eller en virksomhed. Det er derfor afgørende for en søgemaskines succes, at det udelukkende er relevante resultater, som rangerer øverst på Google.

Grundet dette krav om relevans sidder der et team af medarbejdere bag enhver søgemaskine, som udelukkende arbejder på at frasortere alle irelevante og ikke brugbare resultater. Især sider, som bliver betragtet som spam, bliver taget meget alvorligt, og det er derfor ikke nemt at rangere som den øverste side på Google.

Derfor er der ekstremt mange regler og retningslinjer, som skal overholdes for, at en virksomhed bliver placeret i toppen af Google. Hvis du lever op til Googles krav og arbejder for at opfylde disse, så vil Google hurtigt belønne det med en højere placering.

Men selvom en søgemaskine, som ordet indikerer, er en maskine – så er søgemaskinen ikke dum. Google er velvidende om, at folk forsøger at snyde sig til tops, og de arbejder derfor kraftigt på at eliminere sider som disse.

Google AdWords som betalingsværktøj

Det er gratis at søge på en søgemaskine. Alle verdens forbrugere kan søge på Google ligeså tosset de vil, og de kan gå ind og ud af sider uden, at de skal betale en krone for det. Men hvordan får en søgemaskine så virksomheden til at løbe rundt?

Google har lanceret adskillige værktøjer, som kan bruges til at optimere din placering på søgemaskinen. Ved hjælp af Google AdWords kan du betale dig til at rangere højt på udvalgte søgeord i Google.

Dette betalingsværktøj er en vigtig faktor for virksomheder, og det kan forhøje både salg og konverteringer drastisk. Derfor er det en god idé for alle virksomheder at undersøge vigtigheden at Google AdWords.