Nyt fængsel mangler drone-værn

dronesmugling-faengsel

Dronernes indtog har desværre også gjort, at der er kommet nye muligheder, når det handler om at smugle varer ind til danske indsatte. Førhen gjorde fængslets høje murer det svært at få ting ind til de indsatte på gårdområderne, men denne barriere er nu ikke længere et problem, fordi droner benyttes til at smule med.

Storstrøm Fængsel er ikke så super, som det kunne være

For få uger siden åbnede det nye superfængsel på Nordfalster, men trods det er Danmarks næststørste superfængsel, halter det efter. Der er nemlig ikke noget værn mod droner, og det bekymrer Kim Østerby, der er formand for fængselsbetjentenes fagforbund – Fængselsforbundet – med omkring 3.500 medlemmer.

Han udtaler: “Problemet er begrænset indtil videre. Men nogle kriminelle er en postgang foran teknologisk. Og jeg frygter den dag, hvor vi ser et våben, der er smuglet ind med en drone”. (Kilde: dr.dk)

Nyborg Statsfængsel har allerede været udsat

Går vi blot ét år tilbage (til november 2016) blev Nyborg Statsfængsel udsat for, at der blev fløjet en drone ind over fængslets mur med en pakke. Pakken indeholdte savklinge, skruer og en mobiltelefon.

Heldigvis blev dette opdtaget af personalet i selv samme øjeblik, som det lykkedes den indsatte at få fingrene i pakken. Det kunne dog have haft katastrofale konsekvenser, hvis dette ikke var blevet opdaget.

Vi skal tage dronerne seriøst

Lige pt. ser vi meget få tilfælde med dronesmugling, men lytter man til Glen Michaelsen – droneekspert og indehaver af Dromag.dk – skal vi sørge for, at være klar, når dronerne (formentlig meget snart) bliver mere benyttet til smugling.

Glen Michaelsen udtaler: “Det er virkelig let at få fat i (og styre) en drone, hvilket er foruroligende, når man hører, at et af vores superfængsler ikke er gearet til at stoppe disse dronesmuglinger. Jeg kan kun forestille mig, at det vil tage fart inden for smugling, som det har gjort inden for for privat og erhvervsmæssig brug”.

Vi må håbe, at fængslerne får øjnene op for denne trussel, og så må vi ikke håbe, at vi skal se alvorlige konsekvenser af den manglende sikkerhed, før der bliver investeret i værn mod droner.