Vælg de rette materialer til dit anlægsprojekt

anlaegsprojekt

Hvis du står overfor et ny anlægsprojekt, er det vigtigt, at du vælger de rette materialer. Dette kan både være med til at styrke holdbarheden og skabe præcis det look, som du ønsker. Rigtig mange tænker ikke over, at der eksempelvis findes mange forskellige typer grus, der passer til forskellige typer projekter. Hvis du ikke har det store kendskab til materialetyperne, anbefaler vi altid, at du tager kontakt til en ekspert, som kan hjælpe dig.

 

Hurtigt overblik over materialerne

For at hjælpe dig lidt i gang, giver vi her et kort overblik over forskellige materialer, der typisk benyttes i anlægsprojekter.

Grus:

Grus er en blanding af sand og sten, som eksempelvis kan bruges til afretning, hvis der skal anlægges ny terrasse. Her lægges så sten oven på den afrettede grus. Grus findes i forskellige findheder, der hver passer til deres eget formål.

Sand:

Sand er det, vi kender fra strande og sandkasser. Sand findes også i forskellige finheder, hvor den mest kendte er strandsand (0-2mm). Sand benyttes selvfølgelig til sandkasser, men kan eksempelvis også bruges til pudsning af facader.

Sten:

Igen har vi fat i et produkt, som de fleste kender. Sten findes i mange afskygninger, og sten kan (i forbindelse med anlægsarbejde) benyttes til belægning af indkørsel, som pyntesten eller til gærdet (hvor der så vil være tale om væsentlig større sten).

Jord:

Enhver smuk græsplæne eller hyggelig køkkenhave starter samme sted fra – nemlig jord. Jorden er forudsætning for, at vi kan plante de ting, vi ønsker i haven. Her er oftest blot tale om den klassiske harpede muldjord.

Stenmel:

Stenmel er et udtryk om sten, der er blevet pulveriseret til en fin mel-lignende masse. Det er oftest fra granit eller flint men kan også være fra betonsten. Stenmel kan bruges som fuge mellem belægningssten, hvis man ønsker et mere kraftigt udtryk til sine fuger.

Træflis / Barkflis:

Disse spåner af træ har både en pyntende effekt og en praktisk effekt. Flis benyttes nemlig ofte til at dække jorden, hvor man har hække eller højbede. Den praktisk effekt kommer så af, at det har en hæmmende effekt på ukrudtet, da det “kvæler” ukrudtet.

Granitskærver:

Disse skærver bruges oftest til en indkørsel, hvor de giver et flot, stilrent og tidsløst look. Granitskærver har også været brugt meget som pynteelement i japanske haver, og de har det med at blive flottere, desto længere de har ligget.

Genbrugsstabil:

Du kender måske stabilgrus, som anvendes som nederste stabiliserende element – som en form for fundament. Genbrugsstabil er præcis det samme – bare mere miljøvenligt, da det er genbrug. Genbrugsstabil består af knust asfalt eller beton.

Faldsand:

Her er tale om en bestemt type vasket sand, der har en stødabsorberende effekt, hvorfor det oftest bruges som faldunderlag på eksempelvis legepladser. Her er det vigtigt, at man er opmærksom på de forskellige godkendelser produktet skal have, for at det må benyttes til børnelegepladser.

Belægningssten:

Disse sten findes i et utal af former og farver, og du kender dem med garanti fra indkørsler, terrasser, stier og lignende. Belægningssten er altid det øverste lag, som udover det praktisk formål skal frembringe det udtryk, som du ønsker.

 

Hvor skal man købe sine materialer?

Der findes rigtig mange steder, hvor du kan købe materialer til anlægsprojekter, og nu til dags er det faktisk blevet så let, at du kan købe det online – og så få det leveret præcis der, hvor du skal bruge det. Denne løsning tilbydes eksempelvis af Super-Grus.dk, som sælger alle førnævnte materialer. Dette sparer dig for den besværlige tur med traileren og for en masse slæbearbejde.